Ingredienser:
250 g. sukker
2,5 dl. piskefløde
2 dl. sirup
2 spsk. vanillesukker
25 g. smør
En lille smule salt
Smelt sukkeret i en pande med høj kant. Når sukkeret er brunt, hældes fløden i. Pas på, da det kan koge over. Lad det koge i ca. 10 minutter mens der lejlighedsvis røres i det. Tilsæt sirup, vanillesukker, smør og en lille smule salt.
Nu skal karamellen koge i et stykke tid. Tiden afhænger lidt af ingredienserne, men ideen er at få kogt så meget vand ud, at karamellen bliver fast når den køles af. Det letteste er at teste karamellen ved at hælde en dråbe i et glas koldt vand. Hvis dråben bliver fast, er karamellen klar. Regn med at der let går en halv time.
Hæld massen i en form med bagepapir. Når massen er ved at være kold, kan den skæres med en pizzaskærer, som evt. smøres med lidt olie for at forhindre at den knirker (det vil også hjælpe med at forhindre at karamellen sætter sig fast).